DLF-TRIFOLIUM Denmark
Kontakt        Sitemap

4. kvartal

23/12-11 - 6/2-12

Stress-tolerance – udvindinger fra det genetiske potentiale

Hvordan indfanger man det genetiske potentiale for stress tolerance, der ligger sikkert gemt i græssets DNA-kode?
Læs mere om hvordan vi gør det…

 

 

 

22/12-11

God stemning og fin opbakning til avlermøderne

Budskabet var klart til frøavlerne på årets avlermøder. Afregningspriserne er steget med over 50 pct. i gennemsnit fra 2010 til i år, en prisstigning, som overgår det, avlerne var stillet i udsigt. Et godt forbrug de seneste to sæsoner kombineret med en frøproduktion, der har været under normal, har reduceret frølagrene og skabt fundamentet for en god markedspris.

Lagrene forventes at falde yderligere i kommende sæson, så nu er der behov for at udnytte den gode økonomi i frøavlen til at øge udlægget til foråret. Se en billeder fra nogle af avlermøderne her

 

 

22/12-11 

Gode priser og mere udlæg til foråret

 

Avlermøderne er kommet godt fra start, og der er godt nyt til frøavlerne. Afregningspriserne er steget med over 50 pct. i gennemsnit fra 2010 til i år, en prisstigning, som overgår det, avlerne var stillet i udsigt. Et godt forbrug de seneste to sæsoner kombineret med en frøproduktion, der har været under normal, har reduceret frølagrene og skabt fundamentet for en god markedspris.

Lagrene forventes at falde yderligere i kommende sæson, så nu er der behov for at udnytte den gode økonomi i frøavlen til at øge udlægget til foråret. Avlermøderne fortsætter frem til den 21. december. Se oversigten over møderne i kalenderen.

 

17/11-11 - 23/12-11

ForageMax 2012
- grovfoderproduktprogram er udkommet

I denne brochure finder du vores produktprogram af højtydende ForageMax-blandinger for 2012. Derudover kan du finde mere information om vores nye sorter, ændringer til blandinger, proteinblandinger, DLF Triple Crown, iSeed® og oversåning, foderroer samt majs. Læs hele brochuren her.

 

 

 

 

 

 

8/11-11 - 20/12-11

Foderroerne på vej frem

Ved en roe-dag i Vendsyssel blev der atter en gang sat fokus på foderroerne store potentiale. Mødet var arrangeret af LandboNord og desuden deltog Vrå Maskinstation med demonstration af samensilering af roer og majs. DLF-TRIFOLIUM viste nogle af de lovende nye roesorter, der i forsøgene har vist udbytte mellem 5 og 10 % over de hidtil kendte. På billedet ses salgschef Jens-Olav Høst Hansen i gang med at fortælle om foderroernes muligheder i det moderne kvægbrug.

Foto Kaj Lund Sørensen

 

 

25/10-11 -17/11-11

Christian Høegh-Andersen ny næstformand i DLF

På bestyrelsesmødet efter DLF AmbAs generalforsamling på Nyborg Strand tirsdag den 25. oktober konstituerede bestyrelsen sig med gårdejer Christian Høegh-Andersen som ny næstformand. Han efterfølger Niels Peder Christiansen, Hømgaarden ved Ringsted, som valgte at overlade hvervet til nye og yngre kræfter. Læs mere her.

 

25/10-11 - 17/11-11 

Bestyrelsens beretning

På DLF AmbA's generalforsamling i Nyborg tirsdag den 25. oktober 2011 aflagde bestyrelsens formand Benny Kirkebække Christensen beretning.

Han nævnte, at landbrugssektoren tegner sig for 20 pct. af Danmarks samlede eksport. Endnu væsentligere er det, at landbruget står for 60 pct. af vores samlede nettovalutaindtjening. Han fandt det imponerende, at kun godt 12.000 heltidsbrug udgør grundlaget for 145.000 jobs i det samlede agroindustrielle kompleks. Det må ses i lyset af, at det øvrige private erhvervsliv under krisen har tabt 180.000 arbejdspladser. Læs beretingen her.

 

25/10-11

Stærkt resultat i DLF-TRIFOLIUM

Med en omsætning på 2,1 mia. kr. i 2010/11 og et resultat før renter og skat på 76,9 mio. kr. præsterede DLF-TRIFOLIUM A/S et stærkt resultat i 2010/11.  

- Vi har været i stand til at arbejde os ud af lagersituationen gennem tilpasning af frøhøsten og organisk salgsvækst, hvor vi over to år har øget salget med 33 pct. i mængder i forhold til lavpunktet i 2008/09. Vi ser samtidig de positive virkninger på omkostningssiden af de senere års strukturrationaliseringer og effektiviseringer i koncernen, siger adm. direktør Truels Damsgaard i en kommentar til et godt regnskabsresultat. Læs mere her.

 

 

25/10-11 - 8/11-11

Uden landbruget kollapser Danmark

Benny Kirkebække Christensen påpegede på DLF AmbAs generalforsamling, at hvert heltidsbrug tegner sig for en eksportindtægt på cirka otte millioner kroner, heraf fem millioner i ren nettoeksport - og samtidig forsyner hjemmemarkedet med fødevarer og konkluderede, at uden landbruget ville Danmark kollapse økonomisk.

 

-Det er forunderligt, at samfundet ikke kan se det kloge i at bakke 100 pct. op om erhvervet og sørge for i det mindste konkurrencedygtige spilleregler. Sker det ikke, kan vi lære om vores fremtid ved at følge med i den græske tragedie,sagde formanden. Læs mere her.

 

 

 

 

19/10-11 - 5/1-12

Hold græsmarken ung - ny film om oversåning

DLF-TRIFOLIUM har netop udgivet en film, der beskriver fordelene ved at vedligeholde ældre græsmarker med regelmæssig oversåning. Klik på billedet for at se filmen.

 

 

14/10-11

Flot resultat i Danespo

Danespo A/S har udnyttet markedssituationen og selskabets stærke kompetencer, hvilket har resulteret i et nettoresultat i 2010/11 på 6,4 mio. kr. mod 2,5 mio. kr. året før. Det er fjerde år i træk, at Danespo viser sin styrke. Læs pressemeddelelsen fra selskabets generalforsamling her

 

 

 

 

11/10-11

4turf prisnomineret

På udstillingen Demo Dagen i Holland blev Top Green nomineret til Papendals Sportfacilities Innovation-pris 2011 for 4turf-konceptet. DLF har vundet og været nomineret til flere præmier i de seneste måneder. Læs mere om det i vores nyhedsbrev Prograss (engelsk).

 

 

 

 

 

 

10/10-11

Pres på landbruget for at producere nok fødevarer 

For at holde trit med befolkningstilvæksten skønnes det, at de næste 40 års fødevareproduktion skal være af samme størrelsesorden, som der ialt er blevet produceret i løbet af de seneste 12.000 år. Produktionen skal ske i lyset af klimaændringerne, begrænsede dyrkningsarealer, vand og fossile brændstoffer. Gennem planteforædling har frøindustrien bidraget til vækst, og branchen vil fortsætte med at tage udfordringen op for at øge landbrugsproduktionen. 

 

Se video fra ISF - Agriculture is under Pressure