Mørkegrøn plænegræsNår forædlingsmaterialet af plænegræsser afprøves i det sydlige Europa , klarer de mørke typer sig bedre om sommeren hvor lysintensiteten og temperaturen er høj. Samtidig med farven er der også udvalgt for en bedre tilpasning til varme og tørke. Dette er bl.a. forårsaget af en lavere tæthed end i Nordeuropæiske sorter. Det er specielt i middelhavsområdet at man efterspørger de mørke typer.
Den mørke farve er let at arbejde med forædlingsmæssigt. Det er tydelige farveforskelle både når planterne står enkeltvis og når frøet sås i plæne forsøgsparceller.
De mørke typer kommer oprindeligt fra USA, og de europæiske forædlere videreudvikler disse typer for at få bedre tæthed og bedre tørketolerance, desuden ser det ud til at disse typer er bedre frøgivere. DLF-Trifolium udvikler mørkegrønne sorter af rajgræs, strandsvingel, rødsvingel og engrapgræs. Forskellen mellem mørke og lyse typer er så stor at græs-blandinger sammensættes efter de enkelte komponenters farve.
De mørkegrønne sorter og blandinger er ikke egnede til det nordlige Europa. Traditionelle amerikanske typer har ikke den samme tæthed som europæiske sorter.
Det største problem er dog, at græsukrudtet enårig rapgræs
findes i næsten alle plænearealer i Noreuropa. Rapgræsset ses tydelige i en blanding med mørkegønne sorter og giver plænen et blakket udseende, mens det ikke bemærkes i en alm lys blanding.
Fremavl af mørkegrønne sorter stiller store krav til sædsskiftet for at undgå indblanding af tidligere avl af lyse sorter.
En god etablering af udlægget, sikrer høj konkurrenceevne overfor ukrudt som enårigt rapgræs. Det enårige rapgræs skal bekæmpes målrettet i udlægsåret. Både etablering og bekæmpelse af enårig rapgræs er vigtige emner i DLF-Trifoliums frøavlsforsøg, hvor vi allerede har interessante resultater.