Hvorfor ?

Fordi veletablerede efterafgrøder er i stand til at optage overskydende kvælstof og ”gemme” det til næste vækstsæson. Derfor er der penge at hente i en god efterafgrøde, og samtidig nedsættes risikoen for tab af kvælstof til omgivelserne. Reglerne for efterafgrøder kan ses her. (Link til Videncenter for Landbrug)

Hvordan ?

Efterafgrøder er:

• Græsudlæg (uden kløver) og cikorie, f.eks. som udlæg i vår- eller vintersæd         
• Korn og græs skal sås før 1. august        
• Korsblomstrede afgrøder og cikorie skal sås senest 20. august          
• Frøgræsmarker

I alle tilfælde gælder, at efterafgrøden først må pløjes eller destrueres efter den 20. oktober, og at der skal sås en vårsædsafgrøde bagefter.

Hvis efterafgrøden ikke sås for at overholde de lovmæssige krav er der naturligvis mere valgfrihed med hensyn til datoer for såning, pløjning mv.

Efterafgrøder skal vælges i henhold til formål, jordtype, nedbør og sædskifte, og effekten af efterafgrøderne er størst hvor:

• Der er gødet med store mængder husdyrgødning – evt. gennem flere år
• Der har været bælgplanter – især kløvergræs eller lucerne      
• Der har været tidlige grøntsager

På kvægbrug anbefales det at så græs i majs - typisk 8-10 kg sildig diploid almindelig rajgræs sået når majsen har 6-8 blade. Se vejledning her

På andre brug anbefales korsblomstede afgrøder (olieræddike eller gul sennep - avt. vinterraps) sået umiddelbart før høst af korn.

Klik her for at se produktblad om efterafgrøder inklusiv sorter af olieræddike og gul sennep 2012

Klik her for at se samlet oversigt over sorter af grøngødnings- og efterafgrøder.

Klik her for at se produktblad for olieræddike Arena.

Klik her for at se produtkblad for gul sennep Braco

Klik her for at se brochuren fra 2004 om efterafgrøder og grøngødning med baggrund, forsøgsresultater mv. (pdf. dokument)