Fordi veletablerede efterafgrøder er i stand til at optage overskydende kvælstof og ”gemme” det til næste vækstsæson. Derfor er der penge at hente i en god efterafgrøde, og samtidig nedsættes risikoen for tab af kvælstof til omgivelserne.

Hvordan ?

Efterafgrøder er:

Græsudlæg (uden kløver) og cikorie, f.eks. som udlæg i vår- eller vintersæd
Korn og græs skal sås før 1. august
Korsblomstrede afgrøder og cikorie skal sås senest 20. august
Frøgræsmarker

I alle tilfælde gælder, at efterafgrøden først må pløjes eller destrueres efter den 20. oktober, og at der skal sås en vårsædsafgrøde bagefter.

Hvis efterafgrøden ikke sås for at overholde de lovmæssige krav er der naturligvis mere valgfrihed med hensyn til datoer for såning, pløjning mv.

Efterafgrøder skal vælges i henhold til formål, jordtype, nedbør og sædskifte, og effekten af efterafgrøderne er størst hvor:

Der er gødet med store mængder husdyrgødning – evt. gennem flere år
Der har været bælgplanter – især kløvergræs eller lucerne
Der har været tidlige grøntsager

På kvægbrug anbefales det at så almindelig rajgræs i majs - se mere her

På andre brug anbefales korsblomstede afgrøder (olieræddike eller gul sennep - avt. vinterraps) sået umiddelbart før høst af korn.

Klik her for at se oversigt over efterafgrøder.

Klik her for at se produktblad om efterafgrøder

Klik her for at se brochuren fra 2004 om efterafgrøder og grøngødning med baggrund, forsøgsresultater mv. (pdf. dokument)

Produktblad om efterafgrøder